Den Lille Malerfabrik

Den Lille Malerfabrik

Vi er en lille dansk malerfabrik i Solrød Strand, hvor vi udvikler og producerer bygningsmaling, industrimaling og specialprodukter under mærket Lars Frey Farve & Lak.

Tanken er egentlig ret enkel:

Vi vil lave den maling, vi som malere selv helst vil arbejde med.

Vi begyndte ikke at producere selv, fordi verden mangler maling – men fordi vi tror, der stadig er maling, der kan gøres bedre.

Maling skal dække godt, være god at arbejde med og have et formål. Den skal løse et problem, gøre arbejdet lettere eller spare tid.

For tid kommer aldrig tilbage.

Mennesker tæt på malingen

Mennesker tæt på malingen

Vi producerer ikke på en fuldautomatisk fabrik.

Flere af vores maskiner er over 40 år gamle og gør stadig deres arbejde. Meget foregår manuelt, og enkelte af vores specialprodukter bliver stadig håndrørt og håndtappet.

Det ser vi ikke som en svaghed.

Tværtimod vil vi gerne bevare det håndværksmæssige i produktionen, så menneskelige hænder, øjne og faglighed er tæt på hver eneste liter maling, vi producerer.

Direkte fra fabrikken til dig

Direkte fra fabrikken til dig

Vi sælger direkte til både private og professionelle gennem vores webshop og fabriksudsalg i Solrød Strand.

Det betyder ét traditionelt mellemled mindre og giver os mulighed for at tilbyde det, vi selv synes er vigtigt:

Rigtig god maling til en fair pris.

Samtidig kommer vi tættere på dem, der bruger vores produkter. Spørgsmål, erfaringer og problemer fra virkeligheden kan komme direkte tilbage til fabrikken og være med til at gøre et produkt bedre – eller måske skabe det næste.

Alting har en start

Alting har en start

Siden 2020 har vi bygget vores egen produktion op skridt for skridt. Det, vi tjener, er med til at udvikle nye produkter, forbedre dem, vi allerede laver, og bygge produktionen videre.

Når du vælger vores maling, er du derfor også med til at holde gang i en lille dansk produktion, hvor mennesker stadig betyder noget.

Alting har en start. Det her er vores.

Og vi håber, at vi mange år frem stadig har hænderne tæt på produktionen, kontakten til kunderne og nysgerrigheden til at spørge:

Kan vi gøre det lidt bedre?

Maling udviklet og produceret af malere.

Hvem står bag?

Hvem står bag?

Den Lille Malerfabrik er grundlagt af Lars Frey, uddannet maler og selvstændig malermester siden 1998.

Malerfaget er stadig en del af hverdagen, men arbejdet med overflader har gennem årene ført videre til produktudvikling, WriteWall, specialcoatings og egen produktion.

Vil du kende historien om Lars, virksomhederne og vejen frem til Den Lille Malerfabrik, kan du læse videre på LarsFrey.com.

Den Lille Malerfabrik

Maling udviklet og produceret af malere.